Sæson Spisested

En flot vinteraften i Februar dannede rammen omkring mit besøg på Sæson spisested, som har til huse i den indre del af Odense.

Stedet startede op i begyndelsen af 2014 og flyttede i 2015 til større lokaler(lige ved siden af de gamle)
Stedet drives af nogle unge gutter der tydeligvis brænder for det de laver.

Jeg må allerede nu indrømme at jeg har besøgt Sæson før.

Jeg har derfor allerede en klar mening omkring spisestedet.(men den kommer senere)

Der køres med double seating(en trend der umiddelbart er kommet for at blive i Odense) og dette er da også nødvendigt da spisestedet er lille og intimt. Vi havde bestilt bord til 17:30.

Det er hyggeligt at træde ind af døren på Sæson og stedet er indrettet med skøre påfund rundt omkring i det lille lokale kombineret med et moderne råt look. Der bliver ikke usmageligt men heller ikke for moderne og koldt.

På en eller anden måde passer lokalet meget godt til den mad der bliver serveret.
Anderledes påfund der ikke går over grænsen til det mystiske og underlige.

Her er moderne men ikke så nogle føler sig fremmedgjort af den mad de får. Benene er kort sagt plantet solidt i jorden.

Vi blev mødt af en af kokkene (som også serverer fra tid til anden) og vi blev genkendt og budt velkommen.

Aftenens tjener modtager bestillingen uden at noterer noget ned og selvom vores bestilling ikke er synderlig avanceret er det alligevel dejligt og overskudsagtigt.

Imens vi ventede på forretten blev der serveret brød. Lækker sprødt udenpå og blødt indeni.
Brødet var mørkt og havde noter af surdej. Det smagte dejligt og vækkede appetitten.

Forretten var Hønseconsommé hvilket er en en kraftig klar suppe. I suppen var der dumpings der var fyldt med Souffléfars af hønsekød samt confiteret hønsekød der var spredt i suppens bund.

Retten bar præg af den kraftige suppe der gav retten massere af umami. I det hele taget var det smagen af hønen der dominerede retten. Det er måske ikke så mærkeligt når den dybe tallerken husede kylling på 3 forskellige måder.

De sprøde dumpings gav retten noget fedme og en anelse friskhed grundet de krydderier som farsen også gemte på.

En lækker og velsmagende forret der sammen med årstiden og den kolde aften virkede meget passende. Jeg var ikke blæst omkuld men der var velsmag og vinterhygge fra start til slut.

Jeg havde kun bestilt vin til min hovedret så snak omkring vinen i forhold til min forret udebliver desværre.

Efter en 10 minutters tid kom hovedretten på bordet. Den blev serveret på en tilpas varm tallerken.

Hovedretten var Forloren hare med tyttebær, rødbeder, skysovs, og kartoffelmos.

På menukortet stod der godtnok pommes anna (hvilket jeg elsker) men mosen var slet ikke ringe tilbehør, dog en skam man ikke serverer det der er annonceret når der er tale om tilbehør der som regel er et stort hit i min verden.

Retten var overraskende tro mod sit opland og jeg havde i første omgang tænkt der måske var tale om en listig fortolkning.

Der var tale om en fortolkning men man blev stadig ført tilbage til mors kødgryder. Et bedre ord kunne måske være en “forfining” af den klassiske mormor ret.

Hvor forloren hare normal er en grov omgang med gammeldags kartofler, en kraftig vildtsovs(her taler vi sovs da der skal være rigeligt af den) samt en god gang ribsgelé var der her tale om mere yndefuld portion.

Væk var ribsgele men istedet tyttebær og rødbeder. Kartoflerne var blevet til mos og den store spand sovs var erstattet med en nøje afmålt mængde skysovs der desværre smagte af lidt mere end det der lå på tallerknen.

Det hele så knivskarpt ud.

Under indtagelsen af denne ret jeg faldt tankerne igen på vinter og de kolde mørke aftener. For mig var der tale om endnu en gang vintermad.

Kartoffelmosen spillede fint sammen med den kraftige sovs det smagfulde kød og de søde tyttebær samt rødbeder.

En fin og harmonisk ret der sendte tankerne hen imod mors kødgryder. Det hele virkede dog nøje afstemt, som om øvelsen var at skabe den bedste og flotteste version af denne gamle traver. Nøgleordet er formentlig modernisering.

Som før nævnt skræmmer Sæson ingen væk med deres mad og denne forfinede forloren hare er et bevis på dette. Det smagte dejligt og fungerede godt så hvorfor skal det hele kompliceres yderligere?

Vinen er værd at nævne selvom jeg ikke nåede at notere mig hvilket glas jeg fik. Den var kraftig og gik godt i spænd med den salte og kraftige mormor ret. Glasset røg hurtigt.

Til dessert var der intet mindre end en fortolkning af Toffifee på menuen. Det er jo som bekendt så sjovt med Toffifee og den tyske chokoladekaramel med hasselnøden der er begravet i nougat viste sig også at være en sucess.

Toffifee desserten bestod af en nougatsovs, kondenseret mælk, chokoladeskum, vanjilje parfit, hasselnødder samt knasende karamel på toppen.

Alle disse elementer skabte smagen af Toffifee når de i fællesskab ramte mine smagsløg.

Projektet lykkedes på fornemste vis og der var tale om en flot og velsmagende dessert der i den grad virkede gennemtænkt.

Jeg fornemmede noter af karamel, den let bitre smag fra hasselnøden samt sødme fra både chokoladen samt nougatsovsen.Jeg fik også noter af salt der absolut gjorde oplevelsen endnu bedre.

Nogle villle måske mangle friskhed og syre i denne lidt tunge sammenblanding men mængden var flot afstemt og elementerne var luftige. Det var faktisk kun nougatsovsen der var rigtig tung og spillede op imod den luftige parfit og chokoladeskum samt den cremede karamel og knasende pynt.

Måske aftenens mest overraskende servering.

Klokken 18:45 blev de tomme desserttallerkner taget ud.

Jeg vil sige at jeg har en god appetit og jeg bliver mættet hver gang jeg tager på Sæson. Det samme skete denne her gang.

Stedet er sammen med Nr.61 blevet et “sikkert” sted at besøge hvis jeg skal holde økonomien på et fornuftigt niveau og samtidig få en spændende og tilfredsstillende madoplevelse med 3 skarpe retter.

Prisen og kvalitet hænger rørende godt sammen på Sæson.

Min kone som også spiste med(og fik nøjagtig det samme) fik ingen vin og regningen lød på 785,- for 3 retter samt 4 vand og et godt glas rødvin. Det er en pris der er til at forstå.

Hvis man vil spise på Sæson sidst på ugen er det en god idé at bestille i god tid da pladserne er få.

Alt i alt gik vi mætte og tilfredse fra Sæson og jeg ved allerede på nu at det ikke bliver sidste gang.

Jeg vælger at give sæson 4 ud af 5 stjerner.

Når du tager på sæson skal du ikke forvente at få rystet din gastronomiske grundvold, men du skal regne med at få spændende fortolkninger af kendte retter og du skal forvente stor velsmag i en hyggelig uformel restaurant.

Sæson spisested er en rigtig “crowd pleaser” som heldigvis har fundet en grobund i Odenses voksende restaurationsmiljø.

og husk så lige den pommes anna en anden gang.