Review
- Duft
- Smag
Conclusion
En dejlig vin der udviser saft og kraft. God sødme og peber er stikordene. En frugtbombe der måske vil være for sød for nogle. Der er stadig fin syre og bid i tanninerne hvilket vidner om lagringspotentiale - 91 Point
-
Samlet
Mørk og meget dyb lilla farve i glasset.
Næsen er indbydende med noter af moden kirsebær, jordbær, peber og anis
Duften er flot, åben og kraftig med masser af sødme og krydderier…Man får lyst til at smage og man fornemmer allerede en portvin med power.
Kroppen på vinen er forholdsvis tung.
Smagen domineres af kirsebær, solbær, massere af peber samt en smule enebær. Sødmen efterfølges af en fin syre i midten.
Tanninerne kan tydeligt mærkes og bider endnu. Eftersmagen er lang.
Vinen har meget saft og kraft og kan nemt gemmes i mange år.
Jeg har ved flere lejlighed erfaret at Portal 2003 har godt af massere af ilt da den ellers domineres af en nærmest Ribenaagtig sødme efterfulgt af syren. Den kræver tid før den åbner sig og udtrykket bliver mere nuanceret.
Portal 2003 virker stadig ungdommelig og er uden tvivl et godt glas som også meget let at drikke.
Det er en portvin man nemt ville kunne servere for de fleste. Jeg har selv serveret den for folk der ikke har haft meget forstand på portvin og den går som regel rent ind.
Vi ender på en 91 point. Her er tale om en rigtig flot vin.
Prisen jeg gav for vinen var utrolig lav (omkring 100kr ved køb af 6stk) og man fristes til at sige at prisen er latterlig billig for sådan en fin portvin.
Det er uklart om Skovgaard vine får flere 2003ere hjem men mine flasker blev købt hos dem.
3 comments
Jan
marts 10, 2016 at 4:48 am
Hej mener at det er snobberi at sige at man kan smage jordbær enebær osv. i en Portvin lavet på druer kom nu lidt ned på jorden men jeg syntes også at Portal smager godt
Nikolaj Grundtvig
marts 10, 2016 at 8:33 am
Hejsa
Der er heller ikke solbær i vinen men mange unge vintage portvine er jo det rene Ribenasaft.
Enebær skrev jeg ned, men måske er det blot tanninerne der spillede mig et puds
Vinsnobberi eller ej, så smager vine som regel ikke meget af vindruer.. der sker en masse under fermenteringen og når vinen får ilt efter år på flaske.
Men konklusionen kan vi godt blive enige om og så er vejen dertil jo ligegyldig
Pingback: Portvin til påsken (Kopke LBV2011, Dow LBV2011 samt Maynard 20års tawny) - finsmager.dk