En såkaldt “Single Quinta” portvin, hvilket betyder at vinens druer er høstet fra en enkelt vingård. Vinen er derfor ikke en blanding af druer fra flere forskellige vingårde men kun fra de marker der tilhører den enkelte  De større huse frigiver som regel Single Quinta vine når høsten ikke har været optimal og der ikke skal bruges druer til rigtige vintage vine.

Normalt anes single quinta portvine for at være svagere end de rigtige vintage portvine men jeg er flere gange blevet positivt overrasket og man kan til tider få meget portvin for pengene.

Sjovt er det at Delaforce har valgt at lave en single quinta portvin i et år som 1997 hvor de store portvinshuse havde en høst der endte med regulære vintage portvine af høj kvalitet.

Vinen blev serveret hos min svoger og have ligger 3 timer på karaffel.

Farven er ovre i det brunlige med en vis gennemsigtigthed. Jeg skulle gætte blindt på hvilken vin det var og mit bud var en vin fra 90’erne alene på grund af farven.

Næsen bærer præg af hindbær, lakrids og mentol. Lidt lukket til en start.

Vinen får lov til at stå i glasset noget tid så den får mulighed for at samle sig.

Smagen starter med kirsebær efterfulgt af lakrids. Der er en god syre i midten der munder ud i en behagelig afslutning der dog ikke er det længste jeg har prøvet.

Der er stadig tanniner, dog kontrollerede og til den blide side.

Jeg mangler sødme i starten og denne kommer jo mere ilt vinen får.

Jeg tænker at denne vin godt kunne klare mere tid i kælderen før den når sit peak.

Den kunne være spændende at følge.

Jeg ligger på omkring 88 point for denne vin der kun blev bedre i glasset.
Som sagt mangler jeg sødme som jeg håber ville komme med mere tid i kælderen.
Lige nu finder jeg at syren er for dominerende.

Den er set på bud slagtilbud til omkring 150,- men koster normalt omkring 200,- i Menu.

Til 150,- flasken er det ikke dumt at have lidt flasker af denne liggende.

Jeg fik serveret disse 3 vine blindt til en privat smagning sammen med svigerfamilie og nogle venner der deler interessen for portvin.

Jeg har valgt at anmelde dem samlet da min mening omkring de enkelte vine er rimelig ens og det giver derfor mening

De var hældt på karafler mange timer før vi smagte så de skulle have haft mulighed for at “spritte af”.

Under blindsmagningen var min første konklusion at der manglende sødme i alle vine og at den ene vin lignede og smagte som en vin der var betydelig ældre end de andre.

Offley 10 og 20års tawny

10 og 20års tawny lignede hinanden i farve og var meget røde, dog med de klassiske brune nuancer. De lignede begge meget unge tawny vine.

Næsen var mest åben på 20års tawny der have noter af rosiner og citrus.

10års var mere lukket og sprittet i næsen.

Smagsmæssigt lå disse to vine op af hinanden. Begge vine startede med en kontrolleret sødme med noter af rosin og grapefrugt(sødme ovre i det sure). Sødmen blev hurtigt erstattet af syre med noter af citrus og sluttede med en svag sødme.

10års tawny virkede ikke helt så fyldig som 20års udgaven, den virker også en anelse sprittet.

20års vandt da også over 10års i blindsmagningen, men alle var enige om at de havde mange lighedstræk.

Ingen af de to vine virkede dog særlig harmoniske og virkede ærlig talt som meget unge tawny vine, der typisk bliver blødere og får mere sødme med alderen.

Man kunne fristes til at tro at der ikke var mange gamle fade med i spil da disse vine blev blandet. De er dog godkendt af portvinsinstituttet så de skulle gerne have have smagskarakter af henholdsvis 10 og 20års tawny.

Offley er ikke udpræget tawny hus og disse to vine var heller ikke store oplevelser.

Offley 30års tawny

Offley 30års tawny skilte sig som sagt ud fra de andre.

Vinen var flasket i 2012 og da den ikke kunne findes i en dansk butik var den købt over nettet.

Vinen så brunlig og en anelse tåget ud i glasset. Jeg synes næsten vinen ligende grumset cola.

Vinen var sødere og syren var mere kontrolleret. En blødere og mere behagelig vin med en god fylde.

Desværre manglede jeg stadig sødme i starten og oplevelsen mindede lidt om de to andre vine.

Jeg har smagt andre vine der både havde dejlig sødme og frisk syre samt lang behagelig eftersmag. Denne oplevelse manglede jeg lidt her, det manglede noget.

Jeg ved at både 10 og 20års tawny kan købes i Bilka og Føtex til fornuftige penge. Personligt ville jeg købe tawny fra et andet hus og istedet prøve deres vintage vine som jeg har haft blandende men mere spændende oplevelser med.

Deres Vintage 2011 er et fint glas, det samme kan siges om deres 1997 Vintage som jeg tidligere har anmeldt.

Den opmærksomme læser kan se der er en ekstra flaske på billedet. Der var en Offley Colheita 1998 med for at forvirre os da vi smagte blindt. Denne vine mindede også meget om de 3 andre i stilen og da jeg synes det var meget oplagt at anmelde 10,20,30års tawny op imod hinanden blev denne undladt. Kort sagt synes jeg Colheita 1998 manglede det samme som de 3 andre og det var tydeligt der også var tale om en ung tawny.

UPDATE: Jeg har ændret mine karakterer af disse vine da jeg følte jeg i sin tid har været alt for gavmild.
Jeg kan ikke argumentere for at vine jeg på skrift giver en hård medfart ikke har en karakter der matcher.
De er her gennemsnitlige vine med små skønhedsfejl. De skulle ligge mellem 70 og 80 istedet for mellem 80 og 90. 

I anledningen af påsken tænkte jeg det kunne være sjovt at
hive fat i nogle af de portvine der netop nu er på bud eller lige kommet i handlen.

Ideen var egentlig at der skulle testes flere, men da jeg har været et smut med min lille famlie på ferie har der ikke været nok forberedelsestid, da jeg synes artiklen skulle ud omkring påske, så folk havde lidt inspiration til påskedagene.

Jeg har fået fat i Kopke LBV 2011, Dow LBV 2011 samt Maynard’s 20 Year old tawny.
De to LBV vine er blevet dekanteret og iltet før de blev smagt.

Hvis man vil vide hvad en LBV rent faktisk er kan jeg anbefale at man læse lidt mere her:

En lille gennemgang af portvinstyper

Kopke lbv 2011

Dette er en yderst billig LBV fra et godt hus der dog plejer at være bedre til tawny portvine(deres 40års Tawny er fantastisk!).

Årgang 2011 er en super årgang, men man kunne frygte at de gode druer gik til deres vintage.

Først lukket næse der åbner sig efter tid i glasset. Den forbliver dog lidt lukket. Der er søde noter af solbær men næsen er ikke kraftig. Jeg fornemmer også spritten og syren.

Smagen starter med god frugtsødme.
Her er der solbær men også toner af hyldebær.

Midten er syrlig med et let bid.
Der er fine tanniner men de er kontrollerede.

Eftersmagen er ikke så lang og oplevelsen slutter derfor lidt for hurtigt.

Vinen er let at drikke og et godt glas.
Her er ikke de store armbevægelser.

Stilen virker let i forhold til aftenens anden LBV 2011

Vinen er på tilbud hos Løvbjerg til 85,- men koster normalt 129,-

88 point

Dow LBV 2011

Lillebror til den uhyre successfulde Dow vintage 2011.

Næsen er behagelig og meget bærpræget. Her er solbær fremtrædende, tankerne ledes hen på mørke bær.

Smagen er sød med dominerende solbær.
Man fornemmer bitter mørk chokolade og lakrids til sidst.

Vinen virker lidt varm på grund at alkoholen men dette erstattes hurtigt af kraftige tanniner der sammen med syren giver en flot afslutning.

Vinen har meget saft og kraft, den er sjov at drikke.
Den er ikke vildt kompleks, men virker mere harmonisk end Kopke LBV 2011.

En værdig lillebror til årets bedste vin 2014 (ifølge decanter)

Vinen kan købes hos The Wine Company til 120,- ved 12 flasker

90 point

En konklusion på de to ruby vine.

Jeg havde ligeledes tappet et glas vintage portvin fra 90’erne som referencevin.

Det er sjovt at smage sådan en vin efter 2 ungdommelige LBV vine.

Vintage vinen(som i min bog er utrolig flot på nuværende tidspunkt) fejede begge af banen når det kom til næse, smag og kompleksitet.

Når det er sagt så spiller LBV vine en anden rolle. De skal være billige og give en let fordøjelig vintage oplevelse uden at pengepungen græder når flasken åbnes. Det er en slags “Vintage light” hvor der er sparet lidt på kalorierne og krydderierne.

Af de to LBV vine er Dow min favorit men til 85kr er Kopke også et godt køb.

Begge vine er fine glas men skulle jeg have Lbv ville jeg nok ofre de 125,- på Dow.

Hvis man er glad for de røde portvine kan man med fordel drikke disse LBV vine imens man venter på at Vintage portvinene i kælderen bliver modne. Jeg må dog indrømme at ventetiden bliver endnu bedre hvis der også er gode tawny portvine på lager.

Maynard’s 20 year old tawny

Næsen er i starten domineret af sprit
men man fornemmer let rosin samt citrus.
Næsen er ikke udpræget “slikken” og sød, den er lidt speciel. Efter lidt tid kommer der flere dufte og der fornemmes en fad duft(minder om duften af en varm sauna).
Min ene “meddrikker” synes der var noget overmoden banan i næsen.

Smagen er ikke ligeså spændende som næsen. Stilen er ikke så sød men der er fokus på syren. En sødme præget af rosin og farin rammer først efterfulgt af citrus med en behagelig slutning. Jeg synes den er lidt varm på trods af iltning, der er med andre ord lidt alkohol i smagen. Jeg tænker den manglende sødme gør den mere tydelig.

Et godt glas som dog i min optik er mangler sødme. Jeg er også en sukkergris. Er man tilhænger af en frisk stil med syren i fokus, så rammer denne måske rent.

Jeg finder den ikke super harmonisk.

Nogle ville mene at harmonien måske kommet med lidt tid. Den nytappede vin har med andre ord brug for lidt mere tid på flaske for at finde sig selv.

Denne teori er spekulation da tawny vine jo netop er klar til at blive drukket med det samme da den er modnet på fad.

Køb en enkelt og køb flere hvis den smager dig, prisen er stadig utrolig god for denne vin. Man får meget for pengene.

Vinen kan findes i REMA1000 til 150,- så længe lager haves

89 point

Opdagering
Efter at have genbesøgt denne vin tror jeg 89 point var gavmlidt set fra eget synspunkt. en 85 point ville nok være mere korrekt.
Men det ser ud til mange nyder denne vin på trods af min egen skepsis.

Mørk og meget dyb lilla farve i glasset.