Jeg havde været så heldig at sikre mig en plads til en portvinssmagning der er noget ud over det sædvanelige.
Der skulle smages hele 19 stk Colhetia portvine fra Niepoort.
Kort og godt var den nyeste vin fra 1971 og den ældste var fra 1900.
Det er dog ikke helt sandt da der også var en “Niepoort VV” blandt flaskerne.
Der var med andre ord tale om nogle utrolig gamle Colheita vine og VV skulle efter sigende være et blend af årgange der tager udgangspunkt i fade fra 1863(!!!).
For at opfriske hukommelsen så hører “Colheita” ind under kategorien “Tawny”(Søde fadlagrede portvine).
Det er en Tawny hvor vinen er et blend(blanding af vine) fra et bestemt år.
Det er lidt ligesom vintage portvine som også er en blanding af vine fra en bestemt årgang.
Forskellen fra Vintage består i at colheita vinen er blevet ældet på fade istedet for flaske. Dette gør vinen sødere, federe og mere fadpræget.
Jo ældre vinen bliver jo mere fedme og sødme kommer der frem. Oxideringen på fadet koncentrere vinen på en helt anden måde end portvine der har levet hele sit liv på flasker uden at få ilt.
Det var overvældende at blive præsenteret for 19 glas portvin på samme tid og det blev ikke mindre overvælgende af at den yngste vin var fra 1971.
Man blev næsten nød til at nive sig i armen når man observerede den sidste række af vine som bestod af årgange fra 1935, 1934, 1912, 1908, 1900 og under 1900(VV).
Vinene blev serveret kolde fra flaske men var blevet dekanteret tidligere på dagen og hældt tilbage på flasken.
Min første gennemsmagning bar præg af at vinene skulle have mere ilt og temperatur.
Mange af vinene synes at have en lidt kort eftersmag.
Dette ændrede sig dog fuldstændig efter vinene havde været i glasset i ca. 30 minutter. .
Pludselig var alle vine utrolig tilgængelige med en flot lang eftersmag. Efter en times tid virkede alle vine helt anderledes end da de først blev skænket, de var livlige.
Dette viser blot vigtigtheden i at give sig tid til at lade vinen finde sig selv i glasset.
Normalt gælder dette i særdeleshed Vintage portvin men her var det tydeligt at dette også gælder tawny.
Efter tredje gennemsmagning kunne jeg begynde at fornemme hvilke vine der rigtig skilte sig ud . Nogle vine virkede mere dragende på mig end andre.
Selvom det lyder som en kliche så var de ældste vine absolut de mest elskelige. De var en fornøjelse at se på da jeg hældte dem op i mine glas. De virkede tyktflydende, et fantastisk syn.
Tappeår er også en faktor der er vigtig at kommer ind på.
Nogle vine var tappet for mange år siden hvilket naturligvis har bevirket at disse rent faktisk har lageret ret længe på flaske og ikke kun på fade.
Det betyder at en vin som Niepoort Colheita 1912 som er tappet i 1971(som den vi smagte) ikke ville have udviklet sig på samme måde som en Niepoort Colhetia 1912 der var blevet tappet i 2016. Vinen jeg smagte havde dog ligget i på fad i næsten 60 år (tappeår 1971) og vinen bar også præg af dette(den var flot!).
Alle disse tappeår har naturligvis noget at sige og jeg tænker at en vin som Niepoort Colheita 1971 der blev tappet i 1987 aldrig ville have en chance. Det er klart at ekstra 30år på fad ville have skabt en flottere og mere konkurrencedygtig vin. Dette på trods af at vinen også ældes på flaske(også selvom mange mener dette er usandt for tawny).
Alt i alt var alle vine utrolig flotte og det er tydeligt at Niepoort laver nogle fantastiske Colheita vine. Jeg er sikker på at hver eneste vin ville have være en stor oplevelse havde den været serveret for sig selv.
Selv de flotteste vine må se sig slået når de er oppe imod vine der er over 100år gamle.
Her er der tale om mastodonter hvor tiden har gjort sit arbejde.
Det der gjorde udslaget var som regel koncentrationen og kompleksiteten.
De ældre vine smagte utrolig kraftigt hvor vinene fra 60erne og 70erne ikke havde samme gennemslagskraft.
Det eneste vemodige ved denne utrolige smagning er at jeg formentlig ikke får mange chancer for at drikke disse vine igen da de enten er sjældne eller meget dyre(og typisk begge dele).
Onde tunger kunne fristes til at kalde disse vine for meget dyre frimærker, men der er ingen tvivl om at det er nogle utrolig velsmagende og meget lækre frimærker.
Der skal lyde en stor tak til Peter Skov for PassThePort.dk som havde udbudt denne historiske smagning. Ud over en fantastisk smagning fik deltagerne en masse lækkert mad med tilhørende vine af høj klasse.
Jeg vil nu gøre plads til nogle smagenoter på de vine som jeg fandt mest interessante(og derved mine favoritter):
Niepoort 1968 Colhetia (Tappet i 1994).
Vinen var utrolig flot og gennemsigtig i glasset.
Det var tydeligt at vinen var tappet sent i forhold til mange af de andre.
Næsen bar præg af citrus og tobak med et snert af sødme.
Smagen bar præg af en flot sødme efterfulgt at en resolut citrus præget syre.
Slutningen var god med massere af farin.
En flot vin der hænger rigtig flot sammen.
Den virkede frisk.
90 point
Niepoort Colhetia 1965 (Tappet i 1978)
En vin der umiddelbart er kommet meget hurtigt på flaske.
Dette ændrede dog ikke på at her var tale om en dejlig slikken vin.
Næsen bar præg af nødder og kaffe samt medicin.
Smagen var sød med lakrids og en afrundet syre i midten.
Slutningen var lang med flotte noter af både vanilje, sød lakrids og karamel.
En vin der ikke bed fra sig men var yderst tiltrækkende
91 point.
Niepoort Colhetia 1944 (Tappet i 1970)
Her var en vin som jeg synes var anderledes end mange af de andre.
Næsen var præget af sauna, vanilje og kaffe.
Vaniljen var også tilstede når man smagte på vinen samt noget brændt sødme.
Syren var tilstede men den var blid og behagelig.
Afslutningen var lang og havde mere vanilje og karamel.
Rundhed synes at være kodeordet her.
Tit kan dette være en negativ ting da sødmen netop skal spille sammen med syren.
Her synes jeg det var tillokkende med den lille mængde syre i midten.
Jeg kunne hele tiden smage vaniljen hvilket jeg synes var rigtig fint.
Vinen var utrolig venlig og nem at drikke.
Tit er det vinene der ikke følger de andre som man husker bedst og 1944 var sådan en vin.
95 point.
Niepoort Colhetia 1935 (ingen tappedato)
Her var der tale om en vin i stor balance.
Næsen bar præg af kaffe, citrus og tobak.
Vinen var fra starten dejlig sødmefuld med vanilje og farin.
Syren var flot og klar tilstede med en utrolig blød afslutning.
Endnu en tyk vin der føltes fantastisk i munden.
Vinen var ikke ekstrem i sit udtryk.
En slikken vin hvor sødme/syre balancen hang flot sammen.
96 point.
Niepoort Colhetia 1912 (Tappet i 1971)
En højkoncentreret vin der lignede sirup da den blev hældt på glasset.
Næsen er fin med noter af overmoden banan, Citrus, Dild og kakao.
Da jeg smagte på vinen blev jeg med det samme ramt af en bølge af voldsom sødme.
Der var farin og karamel men sødmen var uhyre koncentreret.
Efter sødmen kom syren og her var vi også ude i ekstremerne.
Syren var voldsom og stod i skarp kontrast til sødmen.
Afslutningen var utrolig lang med massere af vanilje og karamel.
Det er utroligt at en vin der er så gammel kan virke så sprællevende.
Nogle vil måske synes at det virker ubalanceret på grund af de lidt voldsomme udsving men jeg var blæst bag over.
98 point
Niepoort Colheita 1900 (Tappet i 1972)
Endnu en gammel sværvægter der havde en flot kompleks næse med noter af mørk chokolade, karamel, kaffe og citrus.
Vinen havde en dejlig moden brændt sødme hvor karamel og kandis var fremtræden.
Vinen var dejlig fed og havde en behagelig syre og flot lang eftersmag med massere af karamel.
Vinen hængte utrolig godt sammen.
Endnu en flot vin hvor alderen virkelig har skabt en flot vin.
97 point