Review
- Omgivelser
- Betjening
- Mad
- Pris
-
Samlet
En varm forårs dag havde min bedre halvdel og jeg fundet vej til Kongebrogården i Middelfart.
Vi har i forbindelse med nogle venners bryllup tidligere haft fornøjelsen af at spise og sove på Kongebrogården. Oplevelsen var rigtig god og vi tænkte det kunne være hyggeligt at besøge stedet igen.
Den stod på frokost og vi valgte at spise udenfor da udsigten fra Kongebrogården er fantastisk og vejret var okay.
Hotellet ligger med frit udsyn til den gamle og nye Lillebæltsbro. Det er frisk havluft og skøn natur, ren idyl.
Dagen var ikke travl og selvom vi var de eneste på terrassen var betjeningen tilstede.
Jeg bestilte Fiskefrikadeller af hvid fisk og laks med tilhørende sauce tatar, syltede løg og ristet rugbrød.
Der var med andre tale om en fortolkning af en klassisk gang fiskefrikadeller på rugbrød.
Min kone valgte et stjerneskud som tjeneren talte godt for.
Til maden valgte jeg en øl og her blev det en specialøl i form af husets egen IPA fra Aarup bryggeri. Øllet havde fået tilført smag fra vildt voksende timian samt skovmærker fundet omkring hotellet.
Øllen var frisk med en fin bitter afslutning(som en Pale ale skal slutte).
Næsen havde klare noter af timian men smagen blev kamufleret af humlens bitterhed. Til gengæld kunne en let note af timian fornemmes i starten og var tilpas anonym. Jeg ved faktisk ikke hvordan skovmærker smager eller dufter så den var svær at finde i øllet. Alt i alt var tale om en frisk og frugtig øl til den heftige pris af 95kr for 50cl.
Prisen må siges at være høj men øllet er specialfremstillet til kongebrogården og man kan derfor kun få øllen hos dem. Når man ser hvad folk som Mikkeller tager for visse øl er prisen måske okay, men spørgsmålet er om kongebrogårdens Indian pale ale var en oplevelse der kunne leve op til prisen. Uanset så er jeg fan af mikrobryg og synes alle kreative alternativer til de store kommercielle øl er kærkomment og spændende.
Efter kort ventetid kom maden og det hele så meget indbydende ud på tallerknen.
Ud over hvid fisk og laks var fiskefarsen rørt op med dild hvilket virkede rigtigt godt.
Fiskedellens fedme samt smagen af dild spillede fint op imod sødmen fra de syltede løg. Sauce tatar (kold tatarsovs) gav en fin fedme, umami og let syre.
Det smørristede rugbrød gave et godt bid og tilføre en nøddeagtig karakter fra de ristede kerner og dette spille fint op med de andre elementer. Jeg synes det var tale om en anretning der med simple virkemidler skabte en let og behagelig frokostret.
Min kones stjerneskud var flot men ikke 100% klassisk da der var tale om 2 smørstegte rødspætter med en luftig mayosauce.Efter egen mening skulle der have ligget et stykke dampet rødspætte under den sprøde artsfælle, men det var ikke tilfældet her. Det var dog velsmagende, ufarligt og mættende ret. Min kone var begejstret.
Vi nød den flotte udsigt og betjeningen var fortsat opmærksomme selvom vi havde alt hvad vi kunne ønske os.
Vores frokost på kongebrogården var både hyggelig, velsmagende og afslappende.
Betjeningen virkede professionel og maden mættede godt. Prisen er i den høje ende(knapt 200,- for stjerneskud samt 135,- for fiskefrikadeller) , men det et hvad man må forvente af et spisested der er tilknyttet et 5 stjernes hotel. Maden skulle gerne leve op til hotellets standard men jeg kvitterer dog med 4 stjerner.
Man kan håbe at deres aftenmenuer lever op til deres fine frokost.
Tak for mad.
2 comments
Mette Bonde
juni 6, 2016 at 9:03 am
En kommentar til stjerneskuddet: Kongebrogaarden har lavet en hverken-eller. De har hverken kørt klassikeren med stegt og dampet fisk. ELLER valgt at servere menuen med en skive røget laks og friskpillede rejer. Det kommer mistænkeligt meget til at ligne et forsøg på at spare på køkkenprocenterne. Og så til 200kr
Nikolaj Grundtvig
juni 6, 2016 at 11:03 am
Du har ret i der kunne være kommet røget laks på stjerneskuddet.. men der var faktisk rejer.. på billedet gemmer der sig pillede rømørejer.. de ligger under rogn og de to fisk 😉
Det smagte godt men ja, men kan altid overveje hvorfor de har gjort som de har.