Review
- Duft
- Smag
- Samlet
Conclusion
En behagelig vin der med ilt åbner sig og bliver en behagelig oplevelse. Jeg mangler lidt sødme i vinen som er lidt domineret af syre. Den får 88 point
-
Samlet
En såkaldt “Single Quinta” portvin, hvilket betyder at vinens druer er høstet fra en enkelt vingård. Vinen er derfor ikke en blanding af druer fra flere forskellige vingårde men kun fra de marker der tilhører den enkelte De større huse frigiver som regel Single Quinta vine når høsten ikke har været optimal og der ikke skal bruges druer til rigtige vintage vine.
Normalt anes single quinta portvine for at være svagere end de rigtige vintage portvine men jeg er flere gange blevet positivt overrasket og man kan til tider få meget portvin for pengene.
Sjovt er det at Delaforce har valgt at lave en single quinta portvin i et år som 1997 hvor de store portvinshuse havde en høst der endte med regulære vintage portvine af høj kvalitet.
Vinen blev serveret hos min svoger og have ligger 3 timer på karaffel.
Farven er ovre i det brunlige med en vis gennemsigtigthed. Jeg skulle gætte blindt på hvilken vin det var og mit bud var en vin fra 90’erne alene på grund af farven.
Næsen bærer præg af hindbær, lakrids og mentol. Lidt lukket til en start.
Vinen får lov til at stå i glasset noget tid så den får mulighed for at samle sig.
Smagen starter med kirsebær efterfulgt af lakrids. Der er en god syre i midten der munder ud i en behagelig afslutning der dog ikke er det længste jeg har prøvet.
Der er stadig tanniner, dog kontrollerede og til den blide side.
Jeg mangler sødme i starten og denne kommer jo mere ilt vinen får.
Jeg tænker at denne vin godt kunne klare mere tid i kælderen før den når sit peak.
Den kunne være spændende at følge.
Jeg ligger på omkring 88 point for denne vin der kun blev bedre i glasset.
Som sagt mangler jeg sødme som jeg håber ville komme med mere tid i kælderen.
Lige nu finder jeg at syren er for dominerende.
Den er set på bud slagtilbud til omkring 150,- men koster normalt omkring 200,- i Menu.
Til 150,- flasken er det ikke dumt at have lidt flasker af denne liggende.