Review
- Omgivelser
- Betjening
- Mad
- Pris
Conclusion
Bryggeriets nye koncept med 3 retter hvor øllet er tænkt ind i maden og som en erstatning for vin fungerer og jeg var både mæt og tilfreds. Med en pris på 298,- for 3 retter samt 88,- for en tilhørende ølmenu må siges at være rimelig når man tænker på hvad man får for pengene. 4 stjerner og en anbefaling herfra
-
Samlet
Midt i Odense Centrum, mere præcist ved flakhaven(Eller Odenses rådhusplads) ligger Bryggeriet Flakhaven og har gjort det i mange år.
Tidligere har stedet haft et menukort hvor fokus lå på store bøffer og kød generelt.
Stedet var også ejet af de samme som står bag A Hereford Beefstouw kæden og da bryggeriet ligger lige overfor selvsamme kunne jeg forestille mig at der måske har hersket en interessekonflikt mellem de to steder. Der er naturligvis tale om gætterier men Bryggeriet har levet en lidt anonym tilværelse hvor hverken folk der elsker gastronomi eller folk der nørder øl har råbt højt omkring stedet.
Dette skulle gerne ændre sig nu.
Midt i Juni kom der en spændende nyhed frem i Fyens Stiftidende.
Bryggeriet havde fået nye ejere samt et nyt koncept. Det nye projekt er støttet op af den lokale IT millionær Michael Sandal som har skubbet mange penge ind i projektet.
Den fynske ølbrygger Anders Coisbo, som er kendt for sit bryggeri af samme navn har overtaget øl delen og bryggerifaciliteterne. Jesper Danielsen er blevet ansat som chefkok og har fået til opgave at sammensætte menuer der passer til øllet som Coisbo brygger.
Bryggeriets kælder vil med tiden bliver omdannet til en såkaldt brewpub hvor der vil være øl fra Coisbo samt andre fynske bryggerier.
Hele ideen er at skabe et sted som øl interesserede har lyst til at besøge og snakke om.
Den gastronomiske del skal ligeledes have et løft så menukortet er mere moderne og nutidssvarende.
Min interesse var med det samme vakt da nyheden rullede henover skærmen.
En Lørdag aften havde min kone og jeg meldt vores ankomst.
Vi blev mødt i døren og ført hen til vores bord.
Bryggeriets lokaler er uændret og i mine øjne uddateret.
Jeg tænker at lokalet ikke har ændret sig meget i de år som bryggeriet har eksisteret.
Folk der har spist på A Hereford Beefstow vil føle sig hjemme ved de glatte lyse træborde der leder tankerne hen til midten af 90erne. Det er dog et hyggeligt lokale hvor de store flotte kobberkedler pryder lokalet og fremstår som en monument der sørger for ingen glemmer at det er øllet der er i fokus på bryggeriet.
Allerede før vores ankomst var tanken at prøvesmage bryggeriets hovedattraktion på aftenmenukortet, nemlig månedens 3 retters menu.
Twistet ved bryggeriets 3 retters menu er muligheden for at tilkøbe en ølmenu istedet for en vinmenu. Der loves at ølvalget skulle være nøje tilpasset menuen.
Ølmenuen koster 88kr og er lige pludselig et billigt og spændende alternativ til vinmenuen som man dog også kan få på bryggeriet.
Vi starter med snacks der på menukortet kaldes “den sprøde”.
Her er tale om Soya mandler, sprød spaghetti(friteret spaghetti med salt) samt rodfrugt chips med dip.
Soya mandlerne er lækre med en kraftig brændt og saltet smag. De friterede spaghetti er også sjove og vækker hurtigt øltørsten. Chips af friterede rodfrugter er et velkendt disciplin og det fungerer også her. Dippen er sød/stærk samt fed og passer fint til dine sødlige rodfrugter.
En fin lille appetitvækker som øger sulten og tørsten.
Forretten kommer efter kort tid.
Menukortet fortalte os der var tale om Pocheret æg, Kammuslinger, ærter og sprødt.
På tallerknen er der også Pocheret æg, kammulsing ærepuree samt bacon i rollen som det sprøde. Der er ligeledes en glaze baseres på Coisbos barley wine ved navn Seven.
Glazen er glimrende og giver retten sødme. Resten af retten er velsmagende og nøgleordet virker til at være umami. Fedmen fra ægget sammen med den fede kammusling spiller fint op imod den søde og syrlige ærtepuré samt det røgede fra den sprøde bacon. Det hele smager dejligt men sødmen og syren er afdæmpet og umami smagen fra både æg,musling og puré er dominerende.
Til forretten fik jeg en såkaldt sommerpilsner. Øllet har en fin maltsødme uden megen eftersmag. En rigtig tørstslukker der passer fint til forretten.
Efter kort tid kommer hoveretten der byder på kalv på 3 forskellige måder.
Først er der kalvfileten der med sin røde midte fremstår veltilberedt på tallerkenen.
Næste inkarnation er kalvespidsbryst med en skummet bordelaise sovs.
Sidst men ikke mindst er der en kalverilette med kantareller og porre som garniture.
Der findes også endnu en glaze på tallerknen.
Riletten er tilsmagt med Coisbos four som er en kraftig imperial stout øl.
Til sidst kom der ligeledes kartofler på bordet.
Retten var nærmest 3 retter i én og det hele var flot tilberedt.
Kalvefileten var mør og lækker, spidsbrystet var lige som vor mor lavede den og riletten var spændende og kraftig.
Min kone synes at riletten var for krydret men jeg synes den var fint afstemt.
Den sødlige glaze og bordelaise smagte dejligt men jeg havde foretrukket lidt ekstra sovs ved siden af sammen med kartoflerne. Anretning var utrolig flot men der var ikke meget sovs til både kartofler og kød.
Kantarellerne var stegte og smagte super ligesom porren havde et fint bid og smag.
Til maden fik jeg Coisbo Manhattan Dawn der er en amerikansk IPA.
Øllen var dejlig frisk med en fin humlet eftersmag der dog ikke var specielt voldsom for en amerikansk IPA. Jeg fornemmede frugtige noter samt karamel og citrus og noget maltsødme.
En mild og letdrikkelig pale ale der passede rigtig fint til den kraftige kødret.
Vi var godt mætte da tjeneren hentede vores tallerkner og vi blev også spurgt om desserten skulle komme med det samme eller vente.
Vi skulle lige sunde os 10minutter og desserten kom da også meget passende efter en lille pause.
Desserten bestod af en citronfromage hvor der var brugt hvedeøl som ingredients.
På toppen var der flødekaramel samt skovsyre.
Til retten fik jeg en hvedeøl/Weissbier ved navn Queens desire.
Jeg var skeptisk til at starte med og havde svært ved at forestille mig hvordan en hvedeøl ville passe til en citronfromage men jeg blev positivt overrasket.
Syren og sødmen fra desserten passede fint samen med hvedeøllets specielle sur/søde smag og det hele gik op i en højere enhed.
Det var i mine øjne aftenens overraskelse.
Den syrlige citronfromage passede flot sammen den søde karamel og skabte en simpel men velfungerende afslutning.
Mætte og meget tilfredse sad vi tilbage efter bryggeriets 3 retters menu.
Betjeningen var tilstede hele aftenen og var klar på at følge op på de spørgsmål jeg måtte have.
Alt i alt intet at sætte en finger på.
Ligesom der findes mange steder med bøffer i Odense findes der også mange steder med 3 retters menuer til fornuftige penge så Bryggeriets nye koncept har skarp konkurrence.
Hvis man er til det mere franskinspirerede men alligevel let tilgængelige ville bryggeriet været et godt bud på en god aften.
Jeg har fået menuer på andre spisesteder i Odense der har begejstret mig mere men det bryggeriet præsterede denne Lørdag aften var tilfredsstillende og meget lækkert.
Jeg tænker at bryggeriets fokus på øl kommer til at give dem eksistensberettigelse og jeg håber folk vil give dette nye koncept en chance for jeg synes virkelig ideen, maden og øllen er god.
Jeg skal med sikkerhed prøve deres menu igen ved lejlighed og da stedet er meget nyopstartet i skyggen af det gamle bryggeriet tænker jeg at formen stadig skal 100% på plads.
Jeg skal ihvertfald forbi når kælderen bliver åbnet og kan tilbyde et spændende udvalg af øl.
Herfra skal der lyde en varm anbefaling.
Jesper Danielsen – Køkkenchef på Bryggeriet
2 comments
Carsten Pedersen
juli 11, 2016 at 12:23 pm
Denne anmeldelse starter med en stor fejl . Du skriver : “Tidligere har stedet haft et menukort hvor fokus lå på store bøffer og kød generelt.” Det med store bøffer er 100% forkert . Jeg har været på bryggeriet mange gange , så jeg ved det . Hvis du vil tages seriøst som anmelder , så SKAL du undersøge tingene ordentligt .
Nikolaj Grundtvig
juli 11, 2016 at 1:49 pm
Jeg ved ikke om jeg skal tages seriøst, det må du og den enkelte læser beslutte sig for men jeg har undersøgt tingene og konkluderet at fokus lå på kødretter.
Min defintion af et sted med “store bøffer” er et bøfhus ligende koncept. Et sted hvor der er fokus på kødretter.
Indrømmet, jeg har ikke spist på bryggeriet før overtagelsen da jeg aldrig har fået nogle anbefalinger.
Min første kilde er følgende:
http://www.fyens.dk/madanmeldelser/Madanmeldelse-Oellet-smagte-men-/artikel/2370163
Jeg citerer: “Menuen lokkede med seks forskellige hovedretter med masser af proteiner: spareribs, bøf, burger, culottesteg, lammekoteletter og kylling”
Jeg har også følgende kilde:
http://www.fyens.dk/madanmeldelser/Flakhavens-storkoekken/artikel/2603854
Jeg lagde mærke til følgende citat:
“Kedelig mainstream i en pæn indpakning, og jeg sad med fornemmelsen af at være på en kæderestaurant, hvor konceptet ikke kommer gæsten til gode”
Jeg gik efterfølgende ind og kiggede menuer hos alle de nuværende bryggeriet spisesteder(som må være en del af den omtalte “kæde”) og konkluderede at menuernes fællestræk var kødet og derfor steder hvor man kan få “store bøffer”.
To af stederne lugter også meget af Hereford Beefstouw i mine øjne som om noget er et vaskeægte bøfhus.
Menuerne kan ses her:
http://bryggeriet.dk/herning/menukort/hovedretter
http://bryggeriet.dk/sct-clemens-aarhus/menukort/hovedretter
http://bryggeriet.dk/apollo-koebenhavn/menukort/hovedretter
Men ja! jeg har ikke spist på det gamle Bryggeriet og da siden ikke viser det gamle menukort mere kunne jeg ikke andet end at researche.
Ud fra dit udsagn har jeg ikke gjort det godt nok, men jeg føler jeg har gjort det jeg kunne ud fra google og tidligere anmeldelser.
Nu er det heller ikke fortiden jeg anmelder men det nuværende og nye koncept..