mmoks

Odense har mange fine spisesteder. Mange lokker med en 3 retters menu til overskuelige penge. Menuerne ændrer sig hver måned og konceptet ser ud til at have fundet indpas hos det odenseanske publikum.

Jeg må også indrømme at denne formel har givet mig mere lyst til at gå ud og spise i Odense og jeg tror ikke jeg er alene.

Selvom prisen er lav er kvaliteten som regel høj og velsmagen er i fokus.

Midt i denne gruppe af fantastiske spieseteder med 3 retters dogmet, har vi mmoks der lyser op som en “dark horse”. Man fristes til at sige “dark pig” istedet, da det første man møder hos mmoks er en stor sort plastiskgris foran spisestedet. Den varsler om et besøg der ikke er helt som det plejer. Selvhøjtidligheden er ligeledes smidt for porten med det samme og den hyggelige oplevelse er i fokus.

Navnet mmoks er selvopfundet og betyder kaffe og/eller afslappet frirum. Der skal med andre ord hygges og slappes af når man kommer på mmoks.

Vi ankommer en fredag aften hvor sommeren hænger tykt i luften. Af samme grund får vi et bord udenfor.

Betjeningen er hurtig til at tage imod os og de forklarer pædagogisk hvordan det hele hænger sammen.

Hos mmoks er den fastlagte 3 retters menu droppet og “forret,hovedret,dessert” bliver ikke afsløret. Nogle retter på kortet lugter dog af både forret, hovedret og dessert men portionsstørrelserne er den samme og prisen er 100,- uanset hvad du vælger.

Du skal bare vælge det du synes der spændende ud.

Selvom man kan vælge det antal retter man har lyst til bliver det bestilt snacks og 3 retter.

Min bestilling lød på: 

“Unghane med skind, grillet hjertesalat, råsyltet porre og cæsarsauce”

“Ristet foie gras de canard med figner, øllebrød og sauce på tørrede figner”

“Ødelagt hindbærsnitte med Earl Grey creme, kaffe og glasursauce”

Jeg bestilte rødvin til min foie gras og blev dristigt spurgt om jeg var til et glas vin der var ovre i portvin. Med min kærlighed til portvin blev der naturligvis sagt ja med det samme.

Tjeneren tog imod min og min kones bestilling uden at notere noget ned. Sympatisk hvis det hele blev husket.

Dialogen med betjeningen var generelt set positivt og det virkede ikke som om de havde for travlt.

Bordet ved siden af havde spørgsmålet til deres vin og her var tjenerne ikke bleg for at bruge noget tid på et grundigt svar.

Det blev desværre til en fejl for den kære tjener. Om det var fordi han ikke skrev noget ned skal være i det uvisse men vores første retter kom ind og her var der ikke tale om de snacks som vi egentlig havde ønsket.

Til mmoks fordel bliver menuerne som nævnt ikke kørt som normalt og vores snacks kom istedet som ande n servering. Det kom derfor til at figurere som en mellemret. Det gjorde egentlig ikke noget men en ærgelig ups’er.

Der var også brød til vores mad og det var i en klasse for sig.

Først og fremmest var der rigeligt af det og da det smagte fantastisk var dette jo heldigt.

Brødet var sprødt med en blød midte. Der var massere af kerner og tilføjelsen af kardemomme gav det i min mund et strejf af jul selvom det langt fra var vammelt. Det løftede snarere oplevelsen.

Da vores snacks kom ind som nummer to blev min første ret unghanen.

Kort og godt var der tale om en fortolkning af den klassiske Cæsar salat.

På tallerknen lå der hvad der mistænkeligt lignede en salat med cæsardressing.

Men under salaten gemte der sig et køligt men saftigt stykke unghane.

Under unghanen fandtes en såkaldt salatsauce.

Smagen var god og retten passede godt til det varme vejr da den ikke var alt for tung.

Sovsens fedme og bitre smag spillede op med den salte unghane og den syrlige salat.

Mine tanker blev stadig ledt hen imod en salat og salaten havde også en fremtrædende smag i retten. Den smagte grønt og var en frisk start på aftenen.

Efter hanen kom de forsinkede snacks

Der var tale om fire forskellige anretninger der var anrettet på hver deres specielle måde.

Vores snacks var følgende:

“Flæskesvær af griseøre med tørret sennep”

“Små fynske kartofler med løvstikke i maltjord”

“Ravioli af selleri med blåmusling og brændt hvidløg”

“Spæde danske majs med røget olie og estragon”

Vi startede med kartoflerne der tog sig flot ud i en potte med maltjord.

Kartoflen havde en mayo i bunden så noget af malten hang fast og gav en dejlig smag.

De spæde majs var såkaldte babymajs og smagen var dejlig omend simpel.

Min kone frygtede blåmuslingen(hun er ikke til musling) men det hele smagte dejligt og hun var ligesom mig positivt stemt.

Vi sluttede af med flæskesvær af griseører og tørret sennep.

Smagen var god men kraftig. Min kone måtte hurtigt give op og fedmen var også til at få øje på.

Efter de spændende snacks kom næste ret.

Her var det tale om en stor skive ande foie gras med en øllebrød på blandt andet kanel og appelsin, en figensovs, kantareller stegt i fedtet fra foie gras samt maltchips og figner.

Ande foie gras er i min mund super velsmagende og modsat den klassiske foie gras fra gåsen er denne foie gras tydeligt domineret af andens fedt. Hver gang jeg sætter tænderne i ande foie gras tænker jeg på jul og fed sovs spækket med ande fedt.

Ganske som juleaften hvor jeg også elsker noget sødt til sovsen er der virkelig sørget for en masse søde og lækre ting som spiller perfekt op med den fede foie gras.

De sprøde og salte maltchips skabte en fin balance mellem det søde og det fede.

De lækre kantareller gav ligeledes fedme og passede fint til retten.

Der var virkelig tale om det søde mod det fede og det fungerede fantastisk.

Hver en bid var himmelsk.

Vinen var en Banyuls. En 2006 Grand Cru, Domaine Baillaury for at være mere præcis.

En vintype jeg ikke tidligere har prøvet. Næsen var sød med dominerende rosin hvilket også prægede smagen. Den var sød og fed. Jeg fornemmede ikke meget syre i starten men fornemmede det alligevel da jeg næsten var færdig med vinen. Det kunne være fordi vinen var afkølet eller fordi den havde haft godt af at få noget luft. Vinen passede dog helt fantastisk til retten og en slikmund som undertegnet var yderst tilfreds.

Slutteligt kom desserten og her skulle vi smage en ret der på grund af dennes elementer næsten kun kunne fungere som en sød afslutning.

Hvor jeg tidligere fik en fortolkning af den til tider banale Cæsar salat fik jeg her en fortolking af den klassiske hinbærsnitte med kaffe og te.

Som menukortet antyder så var der dog ikke meget hinbærsnitte at se på tallerkenen, den var med andre ord ødelagt. Da kaffen ikke optræder i kop men som en is kunne man fristes til at tro at kagebordet måske var blevet sprunget i luften.

Ud over kaffesorbeten fandtes der på tallerknen linsedej, hinbær i frisk og frossen tilstand, hindbærcoulis, en mørk creme med earl grey og nougat samt den varme glasursauce.

Hvis jeg skulle vælge denne ret frem for en almindelig hinbærsnitte så ville desserten vinde med flere længder. Her var tale om nøje afstemt velsmag.

Syren fra hinbæren spillede flot op imod den søde is og glasursaucen. Der var en klar smag af earl grey og denne passede super godt til retten. Den skabte et ekstra element.

Når alle elementerne blev smagt samtidig opstod der en regulær fest i min mund og der var tale om endnu en vellykket ret.

Min kone og jeg var begge mætte og glade.

Jeg vil ikke komme så grundigt omkring min kones serveringer men hun fik samme dessert som mig. Hendes første ret var “Hønseæg med rå radiser, saltet mælk, røget paprika og aspargessauce “ En ret hvor de mange elementer spillede flot sammen.

Hvor jeg fik foie gras fik min kone “Limousinekalv fra De Fynske Gårde med BBQ, salatløg, vanilje og vilde urter”. Også her var smagen ligeledes fantastisk.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at mmoks gør tingene på en anden måde end de andre og deres anretninger virker små i forhold til andre steder i byen.

Til gengæld er prisen på 100,- pr ret utrolig rimelig når man tænker på råvarer og det tekniske niveau. Det er tydeligt at der er blevet tænkt på alle detaljerne og intet er tilfældigt.

Maden er modig, sjov og den udfordrer uden at skræmme.

Vi fik retterne hurtigt og der var et godt flow der på trods af tempoet ikke fik os til at tro vi skulle skynde os at smutte igen.

mmoks har en berettigelse i Odense og der er tale om et spisested der virker mere københavnsk end mange andre steder i byen. Når jeg siger københavnsk skal det forstås som et sted der leger med formerne og normerne. Der er mange steder i københavn der gør det på sin helt egen måde og dette finder man ikke så mange steder i Odense endnu.

Man ser dog spændende mad hos mange andre steder i Odense men mmoks har en ekstra kant.

Jeg kan ikke andet end at anbefale mmoks på det kraftigste og glæde mig over at Odense har taget godt imod konceptet. Odense trænger til steder som mmoks.