Sortebro Kro
Forord
Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at anmelde besøget på Sortebro Kro.
Jeg tog ikke notater og nød bare aftenen da det er specielt at besøge et så historisk sted som Sortebro Kro for første gang.
Da jeg kom hjem følte jeg dog hurtigt at jeg blev nød til at skrive et eller andet om oplevelsen da den rørte mig og fik mig til at tænke over hvad der er vigtigt når man er ude og spise.
På trods af mangelende dybde er jeg alligevel endt med noget der minder om en anmeldelse og jeg vil derfor give oplevelsen en bedømmelse.
Beskrivelserne af maden er ikke så dybdegående men jeg tænker at mit skriv alligevel fortæller historien omkring mit besøg på Sortebro Kro.
Jeg besøgte Sortebro Kro i Februar og jeg troede faktisk jeg havde mistet anmeldelsen, men den dukkede op igen ved et heldigt tilfælde.
Derfor er min oplevelse baseret på en menu der har nogle måneder på bagen…
Min kone og jeg har længe snakket om at sortebro kro var et sted som vi havde lyst til at besøge men det ene år har taget det andet og prioriteterne har været billigere steder som stadig kan levere en fantastisk madoplevelse.
I et fjollet væddemål med min bedre halvdel tabte jeg uventet og hendes præmie skulle være en tur på Sortebro.
Det kunne jeg ikke afslå så bordet blev bestilt og babysitteren blev fundet.
Da Sortebro kro har haft håndværkere på besøg skulle vi spise i bomhuset som ligger lige ved siden af kroen. Det er tale om et lille og utrolig intimt bondehus med lavt til loftet. Hamrende hyggeligt.
Vi blev mødt prompte og da vi havde meddelt hjemmefra at vi ønskede Februar menuen var alt klar til vores ankomst. Vi skulle blot bestille drikkelse hvilket endte ud i en vinmenu og en saftmenu.
Efter to hurtigt serverede snacks der smagte helt fantastisk fik vi endnu en såkaldt “appetizer”i form af en torskebisque med jordskokkepuré. Den smagte så englene synger(eller noget andet guddommeligt og overjordisk). Jordskokkernes smag passede rørende godt til torskesuppen.
Det var dog ikke helt slut med havet da forretten var indbagt kammusling med edamame bønner, muslinger samt en muslingesauce. Kort og godt var bønner og muslinger blevet bagt indeni en skallen fra en kammusling. Retten blev hældt på ved bordet under servringen.
En ret der i forlængelse af torskebisquen virkede meget passende. Den smagte super.
Efter en sorbet der rensede paletten kom der dådyr med en fantastisk sovs og lækker garniture.
Dådyret var uhyre flot tilbedredt. En forholdsvis klassisk men mættende og meget velfungerende hovedret.
Efterfølgende fik jeg blåskimmelost (Sirius fra Arla unika som jeg tidligere har smagt og ELSKER) med portvinssyltede pærer og smørstegt rugbrød. Portvin er noget af det bedste man overhovedet kan hælde i hovedet og sammen med pærer opstod der også magi. Pæren passede fantastisk til osten. Jeg fik et glas Grahams 10års tawny til osten. En okay portvin, men jeg ville klart have foretrukket en ruby til osten(aller helst en vintage) men det var dejligt med et spisested der serverer portvin til maden, store point herfra.
Desserten bestod af syltede frugter, sorbet, appelsin og gratineret marengs.
En lille frisk dessert der afsluttede strømmen af velsmag på bedste måde.
Vinmenuen var godt tilpasset og jeg følte jeg fik noget for pengene.
Mine kones saftmenu var et kapitel for sig og alle safte smagte himmelsk.
De var alle søde men ingredienserne var vidt forskellige og gav dem meget forkellige udtryk.
De var meget koncentrerede og der var rigeligt af saften så min kone måtte desværre levne. Saftmenuen var klart et spændende alternativ til vinmenuen og den var en oplevelse for sig.
Men hvorfor skal man betale 555,- for en menu hos Sortebro når man kan give 300,- inde i Odense centrum og få 3 solide retter?
Svaret var meget enkelt for mig: Man følte sig utrolig velkommen og man følte at værtskabet gjorde sig umage og tog præsentationen af det de serverede meget seriøst.
Jeg føler mig som regel velkommen når jeg spiser i Odense, men værtskabet på Sortebro virkede meget fokuseret og overskudsagtigt. Jeg synes tit man oplever søde tjenerne der har for travlt rundt omkring.
Disse tjenere laver tit fejl og man føler kuvertprisen måske bevirker at disse tjenere netop fejler fordi de har for travlt.
Betjeningen på Sortebro var til stede uden at virke anmasende. Køkkenet serverede nogle af retterne mens tjenerne serverede andre.
Brødet blev præsenteret af køkkenet og ikke af tjenerne hvilket gav brødet en helt anden rolle end det normalt har. Jeg kender steder med en billigere menu end Sortebro der har fantastisk brød men på Sortebro var der overskud til at en kok(der formentlig står for brødet) præsenterede det for os. Det viser respekt for bagværket da det pludselig fik en ligeså stor rolle som retterne. Jeg har ihvertfald aldrig før oplevet at brødet er blevet præsenteret af køkkenet og jeg synes det tilføjede noget til aftenen.
Det var heldigt at brødet også smagte fantastisk når der nu blev gjort noget af præsentationen.
John Kofod(som ejer Sortebro) var også inde og servere en af retterne med det største smil og overskud. Han havde ligeledes overskud til at spørge ind til retten efterfølgende. Det dejligt når stedets overhoved også bliver en del af aftnen.
Osten blev serveret på flotteste vis. Her blev osten skåret og anrettet ved bordet imens der blev fortalt om osten. Der var ro og respekt for osten der blev serveret. Der var nærmest tale om et lille “show”. Det noget man ikke ser hver dag. Jeg følte det ophøjede oplevelse af det jeg fik at spise.
Aflutningsvis fik vi en hjemmelavet irish cream(bailey) da regningen var betalt.
Den var lækker og en positiv lille overraskelse som vi ikke havde bestilt.
Efterfølgende spurgte personalet om den smagte os hvilket resulterede i en længere snak hvor vi fik opskriften med hjem samt et par gode råd omkring indkøb af rom. Det var tjeneren der spurgte ind til drikken som havde fundet på den. Her fornemmede man kærlighed til arbejdet på Sortebro. Man kunne sagtens lade være med at servere denne lille after dinner drik og spare pengene men den blev serveret fordi det satte et lille sjovt og personligt præg på aftenen og der var en stolthed omkring dette.
Kort sagt emmede Sortebro af kvalitet og overskud.
Begge dele viste sig i både mad og betjening.
Her var der tale om værtskab med en rummelighed jeg sjældent har oplevet andre steder.
Det er oplevelser som denne som jeg vil måle andre restaurantbesøg op imod.
Maden var fantastisk, men man kan måske finde mad der smager ligeså godt andre steder. Til gengæld er kærligheden, respekten og værtskabet meget svær at matche.
En velsmagende menu blev løftet til nye højder på baggrund af serveringen og den opmærksomhed man fik som gæst.
For mig betød det mere end jeg selv gik og troede.